Søbefæstningen:

Trekroner
Fort

Trekroner

Historie

Trekroner kan - dog ikke placeret præcis om i dag - føre sin historie tilbage til 1713, hvor tre orlogsskibe bl.a. Trekroner blev sænket for at danne grund for et batteri til sikring af indsejlingen til Københavns Havn. Det endnu eksisterende anlæg, der indgik i søbefæsningens inderste linje, er opført i perioden fra 1865-68.

Fortets rolle som militær installation blev gradvist afviklet efter første verdenskrig og i 1934 blev det solgt til Københavns Havnevæsen. I en årrække herefter fungerede det som forlystelsesetablissiment med restaurant og revy. Under anden verdenskrig blev fortet overtaget af tyskerne, der anvendte det som øvelsesanlæg og basis for et flak-batteri (antiluftskyts). I 1983 blev anlægget fredet og der er i dag offentlig adgang.

Beskrivelse

Som nedenstående tegning viser, var der oprindelig tale om et særdelse svært armeret og mandskabsmæssigt stort forsvarsværk. Ud over de åbne anlæg, der var standplads for de mange kanoner, indeholdt anlægget en treetagers betonstøbt kassematbygning indeholdende ammunitionsdepoter, mandskabsrum m.v. Ud over armeringen husede fortet kiggertstationer og projektøranlæg til natkamp.


Kilde: Tøjhusmuseet

Opgave

Som en del af søbefæstningense indrste linje skulle Trekroner dels holde fjende på afstand af byens centrum dels forsvare ind og udsejlingen af Københavns Havn.

Bestykning

Som illustrationen herunder viser var fortet oprindeligt ualmindeligt svært bevæbnet. Som alle forterne med relativ lang levetid blev Trekroner omarmeret flere gange. Oprindelig bestod armeringen af fjorten 29 cm jernkanoner, to 24 cm kanoner, seks 17 cm stålkanoner, elleve 15 cm jernkanoner og otte 47 mm kanoner samt den del småkalibret artilleri med diverse opgaver.

Som et synligt udtryk for, at søbefæstningens inderste linje mistede betydning op mod første verdenskrig blev bevæbningen efterhånden reduceret og ved krigens udbrud i 1914 bestod armeringen kun af:

• 2 stk. 24 cm kanoner
• 6 stk. 17 cm kanoner
• 7 stk. 15 cm kanoner
• 2 stk. 75 mm kanoner til luftforsvar
• 2 stk. 47 mm kanoner
• ? stk. rekylgeværer til luftforsvar

Til natkamp rådede man tillige over en 90 cm projektør.

Ifølge overleveringen skulle de to kanoner på billedet være de første, som blev indkøbt for private midler.

Trekroner

Trekroner

Bemanding

Ifølge Kystartilleriets Tøjmesterkontor bestod bemandingen i oktober 1918 af 478 mand. I februar 1894 var fortet bemandet med 725 mand.

Find fortet

Fortet er offentligt tilgængeligt og kan besøges som et led i en kanalrundfart. Det er ikke tilladt at tage derud i egen båd.

Hjemmeside

Trekroner Fort

Trekroner

Trekroner
Trekroner

Illustrationen viser armeringen ved fortets opførelse. Op til første verdenskrig blev armeringen væsentligt reduceret. Billederne er taget i juli 2009.
Trekroner Trekroner Trekroner
Trekroner Trekroner Trekroner
Last updated on April 2, 2013