Søbefæstningen
Som forsvar over for fjendtlige krigsskibe havde København før 1858 kun søfortet Trekroner, søbatteriet Lynetten og kystbatteriet Strickers Batteri. I perioden 1858 til 1918 blev der bygget en egentlig søbefæstning, der kom til at bestå af 3 koncentriske halvcirkler af søforter og søbatterier med København som centrum. Den indre, mellemste og ydre linje blev henholdsvis bygget i perioderne 1858-1868, 1886-1894 og 1910-1918 i takt med at udviklingen af langtrækkende artilleri gjorde det nødvendigt at holde fjendtlige krigsskibe på større afstand af København.
Klik på de understregede røde tekster for at læse mere om de enkelte anlæg.
A: Den indre linje
Den indre linje blev opført i 1858-1868 og var et resultat af; ”Lov om Søbefæstningen 1858”, ifølge hvilken der skulle anlægges fire nye kasematerede forter, et fort på Stubben (lavvandet grund nordvest for trekroner), et nordligt og et sydligt mellemfort og et fort på Prøvestenen. Derudover skulle Trekroner og Lynetten forsynes med skytskasemater. Dette ville i alt koste 7,6 mio. kr.
1860 foreslog Kommissionen af officerer for Hær og Flåde imidlertid at anlægge et fort på Middelgrunden og for at skaffe midler hertil bl.a. at udlade det nordlige Mellemfort og fortet på Stubben. Ministeriet accepterede straks indskrænkningerne, men ville af hensyn til den stærke udvikling af skyts og skibskonstruktioner ikke gå med til at anlægge fortet på Middelgrunden.
I 1868 var disse reducerede arbejder gennemført til en samlet pris af 3,5 mio kr. Middelgrundsfortet blev dog senere opført i 1890-1894 i henhold til de provisoriske finanslove.
Den indre linje opførtes langs landsiden af Kongedybet (sejlrende lige udenfor indsejlingen til Københavns Havn) bestod af de tre ombyggede gamle anlæg; Søfortet Trekroner, søbatteriet Lynetten og kystbatteriet Strickers Batteri samt tre nye anlæg; Kystbatteriet Kalkbrænderi Batteri samt søforterne Mellemfort og Prøvestenen. Linjen var ca. 5,2 km lang og lå i en afstand på ca. 3 km fra Kongens Nytorv.
Linien bestod således af tre søforter og et søbatteri- og to kystbatterier:
Kystbatteriet Strickers Batteri,
samt tre nyopførte anlæg:
Kystbatteriet Kalkbrænderi Batteri,
Formålet med forsvarslinjen var at beskytte København og Flådens Leje (Holmen) mod bombardement fra søsiden samt at forhindre fjenden i at blokere sejlløbet ind til Havnen.
B: Den mellemste linje
Udviklingen af langtrækkende artilleri gjorde det nødvendigt at holde fjenden på større afstand af København, hvorfor regeringen i årene 1872-1874 fremsatte forslag til anlæggelse af nye søbefæstningsanlæg, der skulle sikre København mod bombardement og overrumpling fra søsiden. Ingen af disse forslag blev vedtaget. Brug af de provisoriske finanslove gjorde det dog muligt at opføre den mellemste linje i årene 1885-1894.
Den mellemste linje var ca. 13,8 km. lang og lå i en sftand på 7-12 km. fra Kongens Nytorv. Linjen bestod af:
Søbatteriet Charlottenlund Batteri,
Søfortet Middelgrundsfortet og
Formålet med denne forsvarslinje var at dække sejlrenderne Hollænderdybet (sejlrende mellem Middelgrunden og Saltholm) og Renden (den nordlige indsejling til København) og at holde en fjendtlig flåde med moderne artilleri på tilstrækkelig afstand af København.
Desuden blev der ved landbefæstningens to fløje opført to fløjbatterier:
Kystbatteriet Hvidøre Batteri og
Kystbatteriet Avedøre Batteri,
der skulle hindre beskydning fra fjendtlige fartøjer af landbefæstningens kystnære anlæg.
C: Den ydre linje
Efter efter vedtagelse af Forsvarsloven i 1909, som bevilgede 11 mio. kr. til udvidelsen af søbefæstningen, blev der i årene 1910-1918 opført en tredje forsvarslinje omkring København.
Den ydre linje opførtes som en forsvarslinje fra Taarbæk over Saltholm til Dragør og videre til Kongelunden på den sydlige del af Amager og bestod af:
Armeringsbatteriet Taarbæk Udkigsbatteri,
Kystbatteriet Kongelunds Batteri samt
Mosede batteri (senere kalder Mosede Fort) blev opført syd for Greve på det eneste sted nord for Køge, hvor fjendtlige skibe kunne komme tæt ind under land og iværksætte en landgangsoperation.
Formålet med den ydre linje var således at dække Sjællands kyst nordpå mod Vedbæk, at dække Amagers kyst til midt på vestsiden af øen samt at dække dele af Køge Bugts kyst. Etableringen af den ydre linje betød desuden, at hele den centrale del af Øresund blev spærret.
Københavns nyere Befæstnings Søbefæstning omfattede tre forsvarslinjer, A. Den indre linje, B. Den mellemste linje og C. Den ydere linje. Københavns Landbefæstning (D) omfattede Nordfronten, Oversvømmelsesanlæggets nordre og søndre område, Vestfronten (Vestvolden) samt Sydfronten på Amager.
Kilde:Københavns nyere Befæstning 1858-1920, udgivet af Københavns Amt 2003, kort opdateret i 2007.
Kortet viser Københavns nyere Befæstnings Land- og Søbefæstning 1914-1918, excl. Mosede Batteri, Tunestillingen og den forberedte Roskildefjordstilling.
Kilde:Københavns nyere Befæstning 1858-1920, udgivet af Københavns Amt 2003.