Halloween 2025

Halloween på Fortunfortet,

fredag den 31. oktober 2025


Traditionen tro, blev der afholdt Halloween på Fortunfortet den 31. oktober mellem kl. 17.30 og 19.30. Se invitationen her.


Som i de tidligere år, blev der uddelt godt 200 invitationer til fortets naboer i området fra Ved Fortunen til Rævehøjvej.


I år var der desværre ikke mulighed for at afholde den sædvanlige græskarhovedkonkurrence, men der blev alligevel stillet et flot udskåret græskarhoved ved indgangen til fortet.


Inde i fortet var der pyntet med  kæmpestore og uhyggelige edderkopper samt spøgelser med ud uden blinkende lys. Derudover var der tændte stearinbloklys i hele fortet som var med til at skabe den uuuhyggelige stemning. Uden for var der stillet tændte lanterner langs stierne fra Dyrehavegårdsvej og Fortunfortvej og der var stillet LED-bloklys i de udvendige vindueskarme og i skydeskårene. Inde i fortet blev der tillige spillet uhyggelig musik og lyde. Lyset i fortet var naturligvis slukket. Der var dermed en god ramme for en rigtig uuuhyggelig tur i fortet.


Op mod 250 børn og voksne mødte op. Børn og voksne gik først ind i fortet og fik en uuuhyggelig oplevelse og børnene fik derefter udenfor fortet fyldt mere slik i deres Halloweenspande og -poser. De fleste børn og også mange voksne var flot udklædte. 


Det var et meget fint og stemningsfuldt arrangement.


Vi fik igen rigtig mange positive tilkendegivelser om arrangementet og hvis vi kan skaffe den fornødne praktiske hjælp til arrangementet, er det muligt at der igen den 31. oktober 2026 kan holdes Halloween på Fortunfortet.

Indgangen til fortet med tændte lanterner.

Foto: Rasmus Kjærsgaard Nielsen

Stien mod Dyrehavegårdsvej med tændte lanterner.

Foto: Rasmus Kjærgaard Nielsen