Kystbefæstningsanlæg på Sjælland 1918

Forsvarsloven af 1909 bevilgede tillige 5 mio. kr. til opførelse af kystbefæstningsanlæg på det øvrige Sjælland. I perioden 1912-1917 blev der således bygget et antal forsvarsanlæg til beherskelse af Isefjorden, Roskildefjorden, Smålandsfarvandet og Grønsund.

Klik på de røde tekster for at læse mere om de enkelte anlæg.

Ved Hundested opførtes Lynæsfort og Spodsbjerg Batteri, som havde til formål at beskytte minefelterne i Isefjordens indløb, at hindre fjendtlige enheder i at sejle ind i Isefjorden og Roskildefjorden, samt at hindre landgangsforsøg på nordsiden af Halsnæs (Hundested halvøen).

Ved Smålandsfarvandet opførtes Masnedøfortet og ved Grønsund opførtes Grønsundstillingen, bestående af Hårbølle Batteri og Borgsted Batteri, begge placeret på den sydlige del af møn. Den officielle betegnelse for de sydligste af disse stillinger var "Smaalandsfarvands- og Grønsundstillingen.

Den vestlige del af Smålandsfarvandsstillingen bestående af Vejrø Fort og Helholm Batteri blev aldrig opført, da forsinkelser og fordyrelser på de øvrige stillinger opbrugte de bevilgede midler. Et meget ønsket batteri på Knudshoved Odde nåede aldrig med i lovens tekst.

Masnedøfort blev opført på vestsiden af Masnedø i årene fra 1912. Selv om fortet blev taget i brug af Hærens Kystartilleri og hejste kommando i 1915, så var de sidste detaljer ikke på plads før i 1918.

Hårbølle Batteri blev bygget i årene 1914-1915 og havde til opgave at bestryge det minefelt, der skulle spærre Grønsund mod indtrængning sydfra.

Borgsted Batteri blev bygget i 1917 og havde til opgave at beskytte søvejen og forbindelsen mellem Sjælland og Falster.

Kystbefæstningsanlæg på Sjælland 1918. Kortet viser befæstningsanlæggene på Sjælland 1918. På kortet ses også Mosede Batteri, Tunestillingen fra Køge Bugt til Roskildefjord samt placeringen af Roskilde-fjord-stillingen, der var en forberedt forsvars-stilling langs Roskilde Fjord til Frederiksværk og Lynæs.

Kilde/kort: A.N. Hvidt.