Københavns nyere Befæstning
I midten af 1800-tallet var Københavns gamle befæstning blevet forældet. Trekroner, Kastellet og voldene kunne ikke holde fjenden på tilstrækkelig afstand. Både fra sø- og landsiden kunne de nye langtrækkende kanoner beskyde hovedstaden.
Læs her om de politiske forhold i perioden for opførelsen af Københavns nyere Befæstning.
Københavns nyere Befæstning blev opført i perioden 1858 – 1918 og bestod af en Landbefæstning og en Søbefæstning, der tilsammen dannede en ring af forsvarsværker rundt om København.
Landbefæstningen er opdelt i Nordfronten fra Øresund til Utterslev Mose, Vestfronten (Vestvolden) fra Utterslev Mose til Avedøre og endelig Sydfronten på Amager. Nordfronten og Vestfronten blev opført i 1886-1894, mens Sydfronten først blev anlagt under 1. Verdenskrig.
Søbefæstningen blev anlagt i perioden 1858 til 1918, der kom til at bestå af 3 koncentriske halvcirkler af søforter og søbatterier med København som centrum. Den indre, mellemste og ydre linje blev henholdsvis bygget i perioderne 1858-1868, 1886-1894 og 1910-1918 i takt med at udviklingen af langtrækkende artilleri gjorde det nødvendigt at holde fjendtlige krigsskibe på større afstand af København.
Forsvarsloven af 1909 bevilgede tillige 5 mio. kr. til opførelse af Kystbefæstningsanlæg på det øvrige Sjælland. I perioden 1912-1917 blev der således bygget et antal forsvarsanlæg til beherskelse af Isefjorden, Roskildefjorden, Smålandsfarvandet og Grønsund.
Se en lille film om Københavns nyere Befæstning her.
Landbefæstningen
Landbefæstningen skulle oprindelig bestå af en sammenhængende voldlinje med en række foranliggende forter, som skulle holde fjendens belejringsskyts på afstand. For at spare blev det imidlertid foreslået at erstatte fortlinjen og voldlinjen mellem Køge Bugt og Utterslev Mose (Vestfronten) med en forstærket voldlinje, der skulle udfylde begge de to tidligere foreslåede linjers opgaver. Denne model kunne anvendes på Vestfronten på grund af det flade overskuelige terræn. Det bakkede terræn mod nord (Nordfronten) krævede derimod en anden løsning. Her byggede man en fortrække og en bagved liggende batterirække mod nordvest og et oversvømmelsesområde på strækningen mellem Ermelunden (Lyngby Enge) og Klampenborg. Til beskyttelse af oversvømmelsesområdet blev der opført nogle mindre batterier, bl.a i Ordrup Krat.
Landbefæstningen er opdelt i Nordfronten fra Øresund til Utterslev Mose, Vestfronten (Vestvolden) fra Utterslev Mose til Avedøre og endelig Sydfronten på Amager. Nord- og Vestfronten blev opført i 1886-1894, mens Sydfronten først blev tilføjet under 1. Verdenskrig.
Nordfronten
Nordfronten bestod af en fremskudt kæde af forter; Gladsaxefort, Bagsværdfort, Lyngbyfort, Garderhøjfort og Fortunfort. Forternes opgave var at skabe en sammenhængende ildbarriere fra Vestvolden til Øresund. Dog blev det østligste fort, der skulle have ligget på Eremitagesletten, aldrig bygget, hvorved det sidste stræk af Nordfronten var ubefæstet, det såkaldte ”Hul i Nordfronten”. Hullet blev først lukket da man i begyndelsen af 1. Verdenskrig opførte søfortet Taarbækfort samt anlagde en kraftig feltbefæstet linie tværs gennem Dyrehaven fra Fortunfort til Øresund.
Bag forterne lå en batterikæde bestående af Tinghøj Batteri, Buddinge Batteri, Vangede Batteri, Gentofte Batteri og Bernstorff Batteri. Batteriernes opgave var at beskyde fjenden foran fortkæden, mellem forterne samt at give forterne rygdækning.
Fort- og batterikæderne skulle i krigstid suppleres med en meget omfattende passiv hindring; en oversvømmelse. Til anlæg af oversvømmelsesanlægget udnyttede man, at der mellem Utterslev mose og Klampenborg er en række naturlige lavninger som forholdsvis let kunne ombygges til oversvømmelsesbassiner. Vand fra Furesøen kunne via ”Fæstningskanalen” udledes i disse forberedte bassiner, hvorved der kunne skabes en bred ”voldgrav” langs Dyrehavens sydside mellem Ermelunden og Øresund (Nordre Oversvømmelse) samt mellem Ermelunden og Utterslev mose (Søndre Oversvøm-melse). Til beskyttelse af oversvømmensesanlæggene anlagdes Ordrupkratstillingen, Hovmarksstillingen samt Christiansholmslinjen.
Vestfronten (Vestvolden)
Vestfronten også kaldet Vestvolden strækker sig i en cirkelbue fra Utterslev Mose til Køge Bugt ved Avedøre. Vestvolden var opdelt i Husumenceinten (fra Utterslev Mose til Harrestrup Å) og Vestenceinten (fra Harrestrup Å til Køge Bugt). Vestvolden med en tværprofil på ca. 100 m var traditionelt konstrueret med forvold, våd grav og hovedvold, mens dens længdeprofil var en speciel dansk konstruktion ”Den danske Front”, karakteriseret ved at skytskasematter (kaponierer) blev anlagt forskudt fra hinanden med ca. 600 m mellemrum. Vestvolden var i alt 14 km lang og var sammenhængende med det nordlige oversvømmelsesområde, således at der kunne dannes en vandfyldt voldgrav rundt om hele København.
Sydfronten
Sydfronten på Amager blev bygget under 1. Verdenskrig. Man anlagde i første omgang en stilling tværs hen over øen syd om Maglebylille og Tømmerup, den såkaldte Tømmerupstilling. Tømmerupstilligen blev nedlagt efter færdiggørelsen af Dragørfortet og Kongelunds Batteriet i henholdsvis 1915 og 1916, idet der blev anlagt en skyttegravsskanselinje langs kysten mellem de to anlæg; Sydamager-stillingen. Sydfronten styrkedes yderligere ved at der opførtes to batterier Nordre og Søndre Skovbatteri i nærheden af Kongelunds Batteriet.
Yderligere feltbefæstningsanlæg
Under 1. Verdenskrig blev landbefæstningen desuden udbygget med flere befæstningsanlæg, bestående af skyttegrave og pigtrådshegn med lette og mellemsvære betonanlæg (Tune-, Vintappergaard-, Baunehøj- og Dyrehavestillingen) så der opstod en sammenhængende fæstningskæde fra Køge Bugt til Øresund. For yderligere at styrke Nordøstsjællands forsvar, blev der desuden udlagt materieldepoter langs østsiden af Roskilde fjord, således at der hurtigt kunne etableres en forsvarsstilling langs fjorden; Roskilde Fjord Stillingen.
I slutningen af 1. verdenskrig blev der udarbejdet planer for etablering af en fremskud feltbefæstet stilling på Nordfronten mellem Skodsborg og Furesøen. Læs mere her.
Omkostninger
Alt i alt lagde byggeriet af Københavns nyere Befæstning beslag på en betydelig del af Statens indtægter i disse år. Ifølge statsregnskabet kostede opførelsen af Københavns Sø- og Landbefæstning i perioden 1885 - 1894 i alt ca. 35,5 mio. kr., hvoraf Land-befæstningen lagde beslag på 18 mio. kr. De faktisk afholdte udgifter for perioden 1887-1894 er nok nærmere 50 mio. kr. svarende til ca. 7,8 mio. kr. årligt. Da Statens indtægter i den samme periode gennemsnitligt lå på 58,3 mio. kr. pr. år, svarer det til, at de ekstraordinære udgifter til fæstningsanlæg udgjorde 13-14% af statens samlede budget. Til sammenligning udgjorde udgifterne til Storebæltsbroen 0,5 % af Statens budget i den 10-årige opførelsesperiode (1988-1998).
Militære fagudtryk
Læs her om de militære fagudtryk som anvendes i forbindelse med Københavns nyere Befæstning.
Links til andre hjemmesider
Se her eksempler på links til andre hjemmesider vedrørende Københavns nyere Befæstning:
Kilder til hjemmesidens indhold
Se her en oversigt over de historiske kilder til hjemmesidens indhold.
Oversigtskort over Københavns nyere Befæstning, excl. Mosede Fort, TuneStillingen og den planlagte Roskilde Fjord Stilling. Kortet viser søbefæstningen med de tre forsvarslinjer; Den indre linje, Den mellemste linje og Den ydre linje, samt Landbefæst-ningens Nordfront med oversvømmelses-anlægget, Landbefæstningens Vestfront (Vestvolden) og Landbefæstningens Sydfront på Amager.
Klik på kortet for at se et stort kort.
Kilde: www.Befaestingen.dk
Kystbefæstningsanlæg på Sjælland 1918. Kortet viser de opførte befæstningsanlæg på Sjælland samt de ikke opførte befæstningsanlæg. På kortet ses også Tunestillingen fra Køge Bugt til Roskildefjord og placeringen af Roskildefjord-stillingen, der var en forberedt forsvarsstilling langs Roskilde Fjord til Frederiksværk og Lynæs.
Kilde: A.N. Hvidt.
Oversigtskort over københavns nyere Befæstning incl. Mosede Fort og Tunestillingen.
Kilde: OPdag historien på Københavns Befæstning, Københavns Befæstningsforening 2021.