Fremskudte stillinger på Nordfronten

Fremskudte befæstede stillinger på Nordfronten


I 1916 rådede de krigsførende hære over 10 og 13 cm langtrækkende skyts med en skudvidde på helholdsvis 11,7 og 15,7 km.


Derfor begyndte den danske hærledelse at overveje etablering af fremskudte stillinger på Nordfronten, idet København skulle kunne forsvares mod en landsat styrke i Nordsjælland.


Fremrykningen af forsvarslinjen var også påkrævet af hensyn til at sikre terrænet nord og vest for Gladsaxe mod rygbeskydning med felthaubitser. Eksempelvis har den tyske kraftige felthaubits en skudvidde på 9,3 km.


Efter indgående og grundige rekognosceringer i området nord for den daværende nordlige hovedkamplinje på Nordfronten, dvs. de feltbefæstede stillinger mellem Furesøen og Øresund (Bavnehøjstillingen og Dyrehavestillingen) og efterfølgende drøftelse med hærledelsen, kom den ny hovedkamplinje til at gå fra Skodsborg til Store Kalv i Furesøen.


Den nye hovedkamplinje skulle ligge i en linje fra Skodsborg badehotel over Bøllemosen, Rundforbi, Nærum, Attemosegaard, gennem Kirkeskoven, langs sydkanten af Søllerød Sø og fra dennes vestende over den sydlige ende af Vejlesø til Furesø. Mellem Vejlesø og Storekalv skulle forsvaret føres bag forbindelseskanalen mellem søerne.


Da der var blevet fastlagt en ny hovedkamplinje for Nordfronten, anmodede Kommandanten i København ved skrivelse af 6. august 1919 om, dels at der blev udarbejdet forde nødvendige fortifikatoriske detailplaner, dels at der foretages fornyede rekognoceringer med hensynt til det artilleri som tænkes tildelt fronten. Se skrivelsen her.


1. verdenskrig sluttede den 11. november 1919, hvorfor selve anlægget af den nye hovedkamplinje næppe er gennemført.


Overordnet beskrivelse af de fremskudte stillinger.

Stillingerne bestod af 3 linjer, opdelt i to afsnit, der var underopdelt i henholdsvis tre og fire distrikter. Se den originale beskrivelse her.


A-linjen (markeret med rødt på kortskitsen) var den egentlige kamplinje og dens beliggenhed i terrænet var bestemt af hensynet til at opnå den bedste ildvirkning således, at der i størst mulig udstrækning også var flankerende ild og krydsende ild.


B-linjen (markeret med blåt på kortskitsen) var standplads for kompagnireserverne, men dog anlagt således at den også kan fungere som kamplinje. Hvor det er muligt, er beliggenheden valgt således at den er dækket mod indseende fra forterrænet.


C-linjen (markeret med grønt på kortskitsen) var standplads for distriktsreserverne, men skulle anlægges således at den også kan fungere som kamplinje.


Forsvarslinjen var inddelt i to afsnit; Kyst afsnit og Geels afsnit. Klik på de røde tekste for at se de originale beskrivelser af de to afsnit.


Hovedfrontkommandostationen var placeret på Lundtofte skole, mens kommandostationen for Kyst afsnit var placeret i Raadvad og kommandostationen for Geels afsnit var placeret i Ørholm. Klik på de røde tekster for at se de originale beskrivelser af de to afsnit.


Kyst afsnit var opdelt i tre distrikter; Skodsborg distrikt, Rundforbi distrikt og Nærum distrikt.


Geels afsnit var opdelt i fire distrikter; Attemose distrikt, Søllerød distrikt, NyHolte distrikt og Dronninggård distrikt.


Klik på de røde tekster for se se de originale beskrivelser af distrikterne.


Kortet viser de fremskudte befæstede stillinger mellem Skodsborg og Furesøen

Kortudsnittet viser stillingerne i Skodsborg distrikt.


Kortudsnittet viser stillingerne i Rundforbi distrikt.


Kortudsnittet viser stillingerne i Nærum distrikt.


Kortudsnittet viser stillingerne i Attemose distrikt


Kortudsnittet viser stillingerne i Søllerød distrikt


Kortudsnittet viser stillingerne i NyHolte distrikt


Kortudsnittet viser stillingerne i Dronninggård distrikt