Buddinge Batteri



Buddinge Batteri


Buddinge batteri blev opført i tiden 1888 til 1889 som midterste batteri i batterilinien på den nordvestre del af Landbefæstningen. Batteriet er delvis nedgravet i et fremspring på et mindre højdedrag på nordsiden af Tinghøjplateauet umiddelbart sydvest for Buddinge by, ca. 0,5 km nordøst for Tinghøj Batteri og 1,5 km sydvest for Vangede Batteri.


Opførelsen af Batteriet kostede i 1889 ca. 4.600 kr.


Konstruktion
Batteriet var ca. 100 meter langt og var forsynet med seks betonstøbte briske og en kikkertstation i den sydvestre endetravers, samt et dybtliggende ammunitionsmagasin og et forhånds-ammunitionsmagasin.


Under 1. Verdenskrig byggede den første batterichef for egen regning en lille betonstøbt kommandostation. (Se for neden den lille historie om dette bygningsværk).


Opgaver, bestykning og bemanding
Batteriets opgave var sammen med Tinghøj Batteri og Vangede Batteri at holde en fjende på afstand af fortkæden, Gladsaxefort, Bagsværdfort, Lyngbyfort og til dels Garderhøjfort.


Batteriet skulle sammen med Vangede og Tinghøj batteri varetage fjernkampen, hvor batterierne skød ud over forternes skudvidde. Desuden skulle batteriet til opgave at dække terrænet mellem forterne og dermed hindre en fjendtlig indtrængen i mellem-rummene mellem forterne. Batteriet skulle tillige give forterne rygdækning, og hindre en fjendtlig fremtrængen gennem en slugt, der lå delvis uset mellem Buddinge Batteri og Vangede Batteri.


Bestykningen bestod i 1911 af seks 12 cm jernkanoner M1885 med en skudvidde på 7,6 km., der i fredstid blev opbevaret i et skyts-magasin 200 meter sydøst for batteriet sammen med skyts og ammunition til de i omegnen projekterede armeringsbatterier. Under sikringsperioden blev to 12 cm kanoner udskiftet med to 9 cm stålkanoner på højre fløjtravers.


Bemandingen bestod af en premierløjtnant af reserven og 1 sekondløjtnant af reserven samt 2 sergenter, 5 korporaler og 46 konstabler (indtil 1945 en betegnelse for menige artillerister).


Batteriet var kun bemandet under 1. verdenskrig samt derudover i korte perioder om sommeren og i det tidlige efterår i forbindelse med øvelser. Mandskabet var indkvarteret i telte.


Efter nedlæggelsen af landbefæstningen i 1920 blev batteriet desarmeret og solgt.


Senere anvendelse
Efter nedlæggelsen blev batteriet overdraget til ”Den danske Gradmåling” under Geodætisk Institut, som benyttede det til værksteds- og garageområde. Området overgik senere til Kort- og Matrikelstyrelsen, og det blev i 2007 solgt til en privat køber.

Batteriet er delvis beskyttet som fortidsminde. Det ligger for enden af G. Esmanns Allé.

 

Kommandostationen på Buddinge Batteri 1914

Da Buddinge batteri sammen med Københavns øvrige befæstningsanlæg den 1. august 1914 blev bemandet, armeret og gjort klar til krigs, fandtes der ikke et overdækket rum udover ammunitionsmagasinet.


Batteriets officerer, hvoraf den ene var arkitekt, gik på eget initiativ straks i gang med at indbygge en betonstøbt kommandostation på 6½ m2 i en af traverserne. Cement og tømmer købte de for egen regning i den nærliggende købmandshandel og derudover fik de materialer i form af jernbaneskinner og sveller fra DSB. Det indkaldte mandskab udgjorde arbejdskraften og på få dage øgedes batteriets modstandskraft med en skudsikker kommandostation med telefon, lys, varme, ly og læ samt bordplads til ildledelsen.


Det lykkedes aldrig officererne at få refunderet deres udlæg på 168,00 1914-kroner, svarende til to løjtnantsmånedslønninger. De havde nemlig ikke på forhånd indhentet ministeriets tilladelse til dette ”fæstningsbyggeri”, og så havde de uanset den øjeblikkelige krigsfare brugt cement, hvad der udtrykkeligt var forbudt iflg. Forsvarsforliget af 1894 mellem Venstre og Højre, hvorefter Københavns Landbefæstning ikke måtte udbygges.


Endelig havde de, uden tilladelse, taget fotografier af befæstnings-området og vedlagt disse i ansøgningen ministeriet. Billederne hører nu hjemme i Københavns nyere Befæstnings historie.


I lighed med god fæstningsbyggeskik indmuredes den regerende Konges monogram og opførelsesåret over indgangen til betonkasematten.


Kortudsnit der viser den indbyrdes beliggenhed af Tinghøj Batteri, Buddinge Batteri og Vangede Batteri. Lyngby-Taarbæk Stadsarkiv.

Buddinge Batteri. Kortudsnit der viser den indbyrdes beliggenhed af Tinghøj Batteri, Buddinge Batteri og Vangede Batteri.

Kilde: Uddrag af Generalstabens fortrolige kort, Lyngby-Taarbæk Stadsarkiv.


Buddinge Batteri. Plantegning af Buddinge Batteri. Rigsarkivet.

Buddinge Batteri. Plantegning af Buddinge Batteri. Kilde: Rigsarkivet.


Buddinge Batteri. Armering af batteriet 1. august 1914. Historisk-Topografisk selskab Gladsaxe kommune.

Buddinge Batteri. Armering af batteriet den 1. august 1914.

Foto: Historisk-Topografisk selskab for Gladsaxe kommune.


Buddinge Batteri. 12 cm jernkanon M1885. Kroppedal Museum.

Buddinge Batteri. 12 cm jernkanon M1885.

Foto: Kroppedal Museum.


Buddinge Batteri. Indgangen til kommandostationen med den regerende kongens monogram samt opførelsesåret 1914. A.N. Hvidt.

Buddinge Batteri. Indgangen til kommandostationen med den regerende kongens monogram samt opførelsesåret 1914.

Foto: A.N. Hvidt.


Buddinge Batteri. Kommandostationen indeholdt også en telefoncentral og på væggen var der et landkort, som kunne vippes ned og anvendes som arbejdsbord. Der var også indbyggede reoler til fagbøger. Loftet var beklædt med træ. A.N. Hvidt.

Buddinge Batteri. Kommandostationen indeholdt også en telefoncentral og på væggen var der et landkort, som kunne vippes ned og anvendes som arbejdsbord. Der var også indbyggede reoler til fagbøger. Loftet var beklædt med træ.

Foto: A.N. Hvidt.