Kystbatterier på Saltholm

Som en del af kriseberedskabet i forbindelse med den Russisk-Japanske krig i vinteren 1904-1905 blev der anlagt to jordskanser ved Barakkebroen på Saltholm, kaldet ”De Madsenske Skanser” til forsvar af øen mod landsætning af en fjendtlig besættelsesstyrke. Skanserne blev opkaldt efter krigsminister V.H.O. Madsen, der foranstaltede anlægget af skanserne.

Anlægget skulle primært hævde Danmarks neutralitet og vise den danske vilje til at opretholde dansk kontrol over gennemsejlingen af Øresund.

Samme sted, på nordenden af Saltholm, blev der senere anlagt et batteri, Barakkebatteriet, opkaldt efter Barakkegården, der først blev taget i brug i 1914 under 1. verdenskrig.

I henhold til forsvarslovene af 1909 blev der anlagt yderligere et batteri på den sydlige del af Saltholm, Saltholm Batteri, der blev anlagt i årene 1910-1912 og taget i brug i forbindelse med udbruddet af 1. verdenskrig.

Der blev også opført en kasernebygning ved Barakkegården og vest for Saltholm Batteri blev der tillige opført en kasernebygning ved gården Gammelværk.

i 1916 var der 275 soldater på Saltholm, der var  indkvarteret på saltholms to batterier samt i de to kasernebygninger på Barakkegården og Gammelværk.

Jernbanen på Saltholm

Det var i første omgang planen at der skulle anlægges en smal vej mellem de to batterier på Saltholm, men da denne løsning ville blive for dyr, det blev i stedet foreslået at anlægge en jernbane mellem batterierne.

Årsagerne til ønsket om at anlægge en jernbane var bl.a. at flere soldater var faret vild, når tågen hang tæt henover øen, at transporten mellem de to batterier var lang og at de vognspor, der udgjorde veje, ikke altid var farbare.

Man undersøgte mulighederne for indkøb af brugt materiel, og de samlede udgifter blev beregnet til 12.000 kr. beløbet blev forhøjet til 14.000 kr., da arbejdskraften hver dag skulle transporteres til og fra øen. 30 banearbejdere skulle sammen med de indkvarterede infanterister udføre det meget store jordarbejde.

Af hensyn til de hyppige oversvømmelser på Saltholm kunne banen ikke lægges på en dæmning, som nemt ville blive skyllet væk, Derfor måtte grønsværen graves væk, og skinnerne derefter anbringes på den faste undergrund, som bestod af kalk og flint. Herpå blev lagt en ballast af skærver udvundet af de på øen værende materialer, og græstørv anbragtes ved siderne af sporene til fastholdelse af ballasten.

Banen blev til stor glæde for besætningen på batteriet og for ejeren af nabogården og hans folk, der fik lov til gratis at benytte den til transport af personer og materiel. Jernbanen blev indviet den 18. juni 1915.

I 1920 forlod militæret øen med undtagelse af en sergent og en menig. men banen først nedlagt i 1933.

Kystbatteriet Barakke Batteri

Batteriet er opført i tiden efter 1904 på nordvestspidsen af Saltholm og var et åbent jordværk hvor kanonerne var opstillet på betonbriske bag halvmåneformede jordvolde.

Batteriet havde til opgave at forhindre landgangsforsøg og fjendtlige skibe i at operere i farvandet nord og vest for øen, samt være artilleripejlestation for middelgrundsfortet.

Oprindeligt var batteriet armeret med to stk.47 mm kanoner men under første Verdenskrig blev batteriet udbygget og yderligere armeret med to 75 mm feltkanoner samt to 47 mm kanoner i luftmålsaffutage. Batteriets 90 cm projektør var anbragt på et lavt trætårn nord for Barakkegården og batteriets kikkerstation var ligeldes anbragt i et trætårn.

Der var yderligere en remise for Saltholmsbanens  lokomotiv, et ammunitionsdepot og en del andre bygninger.

Batteriet havde til opgave at belyse og beskyde minefelterne i Hollænderdybet.

Batteriet blev nedlagt i 1932 og er i dag for størstedelen forsvundet.

Kystbatteriet Saltholm Batteri

Saltholm Batteri blev opført i perioden 1910-1912 midt på vestsiden af Saltholm, ca. 4 km syd for Barakke Batteri. Anlægsprisen var budgetteret til at udgøre 75.000 kr.

Batteriet var et åbent jordværk, hvor de to kanoner stod opstillet på betonbriske adskilt af en tværvold, der på toppen havde batteriets to kikkertstationer og en projektør. Til støtte for nærforsvaret var batteriet omgivet af en bred vandgrav, undtagen ved indgangspartiet mod vest.

Batteriet havde til opgave at beskytte udlagte minefelter mellem øen og Dragørfortet samt mellem øen og Middelgrundsfortet. Med sin tilbagetrukne beliggenhed omkring 2 km fra den østlige kyst var det sværere at nedkæmpe fra skibe.

Batteriet var bestykket med to 75 mm kanoner samt otte maskingeværer og var bemandet med 50-60 mand.

Saltholm Batteri blev nedlagt i 1932. Batteriet er i dag i privat eje og rimeligt intakt, men ikke offentligt tilgængeligt.

Batteriets betonbriske til understøttelse af kanonerne er i dag overgroet af kraftig beplantning, men ammunitionsmagasinet og en lille rektangulær kasernebygning er intakte og synlige udefra.