Markering af slaget på Isted Hede d. 25. juli 1850
Tirsdag d. 25. juli 2017 blev Isteddagen for fjerde år i træk markeret på Fortunfortet.
I lighed med tidligere år spillede 32. Bataillons Musikkorps militærhistorisk musik.
Aktive Kanonerer skød med deres salutkanoner og der var Faneborg med deltagelse af DADV, Flyvevåbnets Soldaterforening og Københavnske Soldaterforeningers Samvirke.
Det var et meget vellykket arrangement og på trods af det noget ustadige vejr, med mere end 100 fremmødte deltagere.
Historien bag slaget på Isted Hede
Slaget ved Isted er det største slag i danmarkshistorien. Næsten 40.000 danske soldater kæmpede mod 27.000 Slesvig-Holstenere
på Isted Hede, nordvest for Slesvig.
I juli indløb en række meldinger om, at den slesvigsk-holstenske oprørshær var gået i stilling nord for Slesvig by.
Den danske overkommando så nu en chance for, at man kunne besejre oprørerne i ét afgørende slag. For slesvig-holstenerne, der nøje havde udvalgt et terræn ved Isted, der var nemt at forsvare, var planen den samme; den danske hær skulle lokkes i kamp, hvorefter den skulle besejres ved en knibetangs manøvre.
De to hære var på mange punkter ligeværdige. At den danske hær var større opvejedes af den stærke forsvarsposition Slesvig-Holstenerne besad.
Slaget begyndte tidligt om morgenen, den 24. juli, da den danske
fortrop stødte ind i de slesvig-holstenske forposter. Oprørshæren
blev trykket tilbage og ved Helligbæk kom det til en større træfning med store styrker på begge sider.
Natten til den 25. juli begyndte slaget for alvor, da den danske hovedstyrke gik til angreb. Ved blandt andet Bøgmose og Grydeskov kom det tidligt om morgenen til hårde kampe. Mod øst kastede de danske styrker de slesvig- Holstenske tropper tilbage mellem Bøglund og Nørre Farensted. Herefter trak Oprørshæren sig tilbage til Vedelspang.
De tidligere dages varme vejr, blev nu pludselig afløst af dis og silende regn, hvilket gjorde det meget vanskeligt for hærførerne at bevare overblikket over slagmarken og deres styrker.
Kl. 05 om morgenen tog Slesvig-Holstenerne initiativet og angreb de danske tropper med to brigader ved landsbyen Stolk. En time senere, omkring kl. 06, blev den danske styrke ved Isted by ligeledes angrebet. Ved Stolk blev de danske styrker overrumplet og kastet tilbage, hvorunder den danske general F.A. Schleppegrell faldt.
Ved det efterfølgende angreb på Isted by kom det til regulære gadekampe og der blev kæmpet fra hus til hus.
Den danske Divisionsreserve blev nu indsat, og omkring kl. 07.45 lykkedes det de danske styrker at stoppe slesvig-holstenernes angreb.
På trods af Slesvig-Holstenerne nu var på tilbagetog, sendte oberst Baggesen en række alarmerende beskeder til General Krogh og hans stab. Dette betød at en igangværende flankemanøvre vest for slagmarken blev aflyst og tropperne kaldt tilbage, og dermed blev Slesvig-Holstenerne reddet fra noget som kunne have været afgørende for den fortsatte krig.
I stedet indledte general Krogh et angreb omkring middagstid uden støtte fra det rytteri og uden forudgående bombardement fra artilleri. Tidspunktet var dog velvalgt. Da det danske angreb startede, var det slesvig-holstenske artilleri ved at trække sig tilbage, og de danske soldater blev skånet for omfattende artilleribeskydning.
Slesvig-Holstenerne var nu under tilbagetog overalt og om kring kl. 14.15 indsattes en rytterbrigade på slagmarkens centrum. Brigaden forfulgte slesvig-holstenerne til syd for Husby, hvor efter brigaden, af uforklarlige årsager, trak sig tilbage efter en mindre træfning. Trods rytterbrigadens tilbage-trækning fortsatte den danske hovedstyrke sin fremrykning og sidst på eftermiddagen nåede danskerne Skovby og Slesvig by.
Slesvig-Holstenerne havde trukket sig tilbage, og slaget var forbi.
De danske tab var 845 faldne, 2.405 sårede, heraf blev de 47 taget til fange, og 368 usårede ligeledes taget til fange.
Slesvig-holstenernes tab var forholdsvis større. 534 faldt og 1.202 blev såret. 411 sårede og 1.072 usårede blev taget til fange.
Sejren var imidlertid dyrekøbt og på dansk side led man betydelige tab, især erfarne officerer, general Schleppegrell og oberst Læssøe. Efter sejren ved Isted tog den danske hær stilling på Dannevirke.
Selvom danskerne havde vundet ved Isted, var det ikke en stor sejr og de danske tab oversteg de slesvig-holstenske.
Oprørshæren var dog stadig kampdygtig og krigen fortsatte. Dette førte til de senere kampe ved Mysunde og belejringen af Frederiksstad.
Fortunfortet. Isteddagen 2017. Faneborg med deltagelse af DADV, Flyvevåbnets Soldaterforening og Københavnske Soldaterforeningers Samvirke.
Foto: Ole Bruun Nielsen.
Fortunfortet. Isteddagen 2017. 32. Bataillons Musikkorps militærhistorisk musik og fortalte historien om slaget på Isted Hede d. 25. juli 1850.
Foto: Ole Bruun Nielsen.
Fortunfortet. Isteddagen 2017. Aktive Kanonerer sørgede for bulder og brag samt røg og damp under opførelsen af slaget på Isted Hede d. 25. juli 1850.
Foto: Ole Bruun Nielsen.
Fortunfortet. Isteddagen 2017. Den danske hær anno 1850 deltog også ved opførelsen af slaget på Isted Hede med en enkelt infanterist.
Foto: Ole Bruun Nielsen.
Fortunfortet. Isteddagen 2017. Nogle af aktørerne ved opførelsen af slaget på Isted Hede samler kræfter inden slaget går i gang.
Foto: Ole Bruun Nielsen