Halloween 2023

Halloween på Fortunfortet, 

tirsdag den 31. oktober 2023

mellem kl. 17.30 og 19.30


Efteret års pause som følge af renoveringsprojektet på Fortunfortet, skulle der igen være Halloween på Fortunfortet.

Se invitationen her.

 

I invitationen til Halloween på Fortunfortet havde vi opfordret til, at børn i lokalområdet skulle aflevere et udskåret græskarhoved til vores græskarhovedkonkurrence. Der blev i år afleveret 7 flot udskårne græskarhoveder til konkurrencen. Der var udlovet præmier til de flotteste tre græskarhoveder og alle vindere får direkte besked på at de har vundet en præmie. De øvrige fire deltagere får en pose Matador Mix som tak for deres medvirken.

Se fotos af de 7 græskarhoveder her.


Indei fortet var der pyntet med spindelvæv, kæmpestore og uhyggelige edderkopper samt spøgelser. Derudover var der tændte stearinbloklys i hele fortet og de syv græskarhoveder med tændte fyrfadslys var placeret forskellige steder i fortet og var med til at skabe den uuuhyggelige stemning. Uden for var der stillet tændte lanterner langs stierne fra Dyrehavegårdsvej og Fortunfortvej og der var stillet stearinbloklys i de udvendige vindueskarme og i skydeskårene. Inde i fortet blev der tillige spillet uhyggelig musik og lyde. Lyset i fortet var naturligvis slukket. Der var dermed en god ramme for en rigtig uuuhyggelig tur i fortet.

 

Mere end 200 børn og voksne mødte op. Børn og voksne gik først ind i fortet og fik en uuuhyggelig oplevelse og børnene fik derefter udenfor fortet fyldt mere slik i deres Halloweenspande og -poser. De fleste børn og også mange voksne var flot udklædte. 

 

Vi fik igen rigtig mange positive tilkendegivelser om arrangementet og detforventes at der igen i 2024 holdes Halloween på Fortunfortet.

Stemningsbilleder fra Fortunfortet, Halloween 2023.

Fortunfortet med tændte lys i vinduerne og tændte lanterner langs stien til fortet fra Dyrehavegårdsvej.

Foto: Ole Bruun Nielsen

Stien fra Fortunfortvej til Fortunfortet med tændte lanterner.

Foto: Ole Bruun Nielsen

Fortunfortet mod Dyrehaven med tændte lys i vinduerne.

Toto: Ole Bruun Nielsen